Midnatsløbet Frederiksberg 2010
Velkommen til Midnatsløbet!
I 2010 gentager vi succesen fra premiereåret 2009 og arrangerer Midnatsløb i hjertet af Frederiksberg.
I år har vi dog tilpasset løbet, så der alene kan løbes 10 km og flyttet løbet fra forsommeren til en forhåbentlig dejlig lun aften lørdag den 28. august 2010. Første start er kl 22,00.
Vi håber du vil deltage i vores løbefest!
Aktiviteter på ruten
Sammen med vores partnere arbejder vi hårdt for at gøre Midnatsløbet til en oplevelse ud over det sædvanlige. Midnatsløbet skal være unikt og langs løberuten skaber vi aktiviteter, som hjælper dig på vej og som gør Midnatsløbet lidt anderledes end andre løb.
Stadig et rigtigt løb – bare lidt sjovere!
Netop aktiviteterne sammen med den sene start, mørket, lyset og lyden er ingredienserne der hører med til Midnatsløbet.
I Maskeradekonkurrencen er det dig som deltager, der selv er med til at skabe underholdningen for de øvrige deltagere og publikum. Et meget værdsat indslag, som lokker flere og flere til hvert år. Kreationerne er mildt sagt opfindsomme!
Sammen med et fantastisk publikum, der hepper på og nyder den sene sommeraften bliver indramningen af Midnatsløbet fuldendt.
|
Pris
Prisen for at deltage i Midnatsløbet Frederiksberg i 2010 er:
Ved tilmelding senest 31. maj 2010 190 DKK
Ved tilmelding fra 1. juni til 15. august 2010 210 DKK
Eftertilmelding fra 16. august 2010 260 DKK
Børn under 15 år 130 DKK
Løberens side
Du tilmelder dig nemt til Midnatsløbet her på hjemmesiden. Når du er tilmeldt får du adgang til din egen side, hvor du bl.a. kan foretage visse ændringer omkring din tilmelding og kan gøre brug af vore partneres tilbud. Din adgangskode får du sammen med din bekræftelsesmail, når du har tilmeldt dig.
Funktions T-shirt fra Nike
I Midnatsløbet anvender vi ikke traditionelle løbenummersedler. I stedet indgår der en funktions T-shirt fra Nike i tilmeldingsgebyret, der fungerer som ”løbenummer”. Trøjen er en Nike Dri Fit T-shirt og er det sidste nye inden for løbe T-shirts.
Trøjen findes i en dame- og herremodel og ved tilmeldingen vælger du størrelse sammen med din startgruppe. Trøjen er dit ”løbenummer” og skal bæres under hele løbet.
Deltagere i startgruppe 1A (Elite) må deltage i egne klubdragter, men får naturligvis også en deltagertrøje.
|
Udlevering af T-shirts
Før Midnatsløbet henter du din deltager T-shirt sammen med en tidtagningschip i en af nedenstående Stadium butikker mellem den 26. og 28. august 2010. Du får således god tid til at ordne det nødvendige omkring løbet og kan bruge selve løbsdagen til at forberede dig til løbet. Der vil ikke være mulighed for trøjeudlevering på løbspladsen.
Trøjeudleveringen kommer til at foregå i nedenstående butikker i butikkernes almindelige åbningstider:
Stadium Fisketorvet Shopping Center:Kort.
Stadium Lyngby Storcenter: Kort.
Butikkernes adresser kan du finde på www.stadium.dk.
www.stadium.dk >>
Maskeradekonkurrence
Mange deltagere i Midnatsløbet er selv med til at bidrage til den gode stemning og hvert år er mange deltagere udklædt. De udklædte deltagere starter i deres egen startboks mellem startgruppe 2 og 3. Deltagere i Maskeradekonkurrencen skal før start gå til Maskeradeteltet på Runners Corner for godkendelse af udklædningen.
Maskeradedeltagerne vil få trykt et navneskilt med fornavn eller ”kælenavn”. Kriterierne for at medvirke er, at hele kroppen skal indgå i udklædningen – ikke bare hoved eller overkrop. Det koster ikke ekstra at deltage i udklædningskonkurrencen og du får også T-shirten fra Nike som tak for at du bidrager til festen!
|
Tidtagning
|
Tidtager er EST, Championship, som bl.a. er tidtager ved Göteborgsvarvet, Vasaloppet, Vätternrundan, Stockholm Marathon m.fl.
Service under løbet
• På løberuten under Midnatsløbet er der to væskekontroller.
• Samaritter findes på Runners Corner og ude på ruten.
• Når du er kommet i mål byder vi på forfriskninger, frugt m.m
|
Startbeviset
Startbeviset med information om din tilmelding får du som bilag (PDF) med din bekræftelsesmail, når du har tilmeldt dig.
Startbeviset skal du udskrive og medbringe til Stadium butikken ved uddeling af deltager T-shirt og tidtagningschip.
På løberens side kan du også selv downloade startbeviset og printe det inden trøjeuddelingen. Her på hjemmesiden vil der i dagene op til løbet lægges al den information, som du skal bruge før Midnatsløbet.
Resultat
Dit løberesultat finder du her på hjemmesiden efter løbet.
Diplom
Ved din tilmelding kan du bestille Midnatsløbets diplom for 2010. Diplomet bærer et motiv fra Frederiksberg og har oplysning om din tid. Diplomet koster 40 kr. og sendes til din hjemadresse nogle uger efter Midnatsløbet.









